Profil

Det handler om erfaring

Dansk Stålmontage har mere end 30 års erfaring i metalbranchen med både konstruktion, fremstilling og montage.

I 2006 gik Palle Andersen i kompagniskab med den tidligere ejer som begyndelsen på et generationsskifte. I 2010 blev generationsskiftet afsluttet og Palle Andersen drev virksomheden alene frem til 2014 hvor Henrik Jensen blev medejer.

Medarbejdere

Firmaet beskæftiger ingeniører og teknikere som sikrer en professionel behandling af ethvert projekt. Vi råder over en meget fleksibel arbejdsstyrke som følger projekterne fra fremstilling til montage. Alle er faglærte smede med flere års erfaring inden for faget. De er i besiddelse af nødvendige svejsecertifikater, samt kurser inden for Lean, sikkerhed, gaffeltruck, etc. Desuden uddanner firmaet løbende lærlinge, klejnsmede og rustfri klejnsmede. Find vores dedikerede medarbejdere her.

Leverandører

Vores løsninger af totalentrepriser medfører et godt samarbejde med diverse underleverandører, som el- og styringsteknikere, tømrere, murere, samt firmaer inden for beton, kran, stillads, etc. I forbindelse med udenlandske opgaver entreres der ofte med lokale entreprenører. Samtidig har vi et godt samarbejde med diverse stålgrosister og maskinleverandører, som er med til at sikre os den bedste service og kvalitet.